Jeg mødte lige min onde tvilling. Det er hende, der går i offensiven og ikke udviser et engleagtigt overskud, når der er en muligvis lige så presset og underskudsagtig kvinde i den anden ende af røret.

Jeg modtog en rykker for rottebekæmpelse i min afdøde fars hus – en rykker, som jeg ikke kunne huske, jeg havde set den første opkrævning af. Der har været sindssygt meget lort og bøvl med PostNord, der sendte vigtige breve til en genbo – f.eks. fra skifteretten og andre offentlige instanser vedrørende boet efter min far, som jeg skulle reagere på. Det er en lang og pilrådden historie i sig selv.

Men nu sad jeg altså med den her rykker og ville egentlig bare spørge ind til den første opkrævning. Hver gang jeg begyndte at sige noget, afbrød den dame i den anden ende af røret med noget der minde om ”Hold kæft – jeg prøver lige at se i mit system.” Mens jeg ventede ville jeg åbne en anden regning, jeg skulle betale. Jeg prøvede at gøre det stille, og jeg havde knapt åbnet en halv centimeter af brevet, før det lød: ”Vil du godt holde op med at skramle med det der – det går lige i telefonen!” Det gjorde jeg selvfølgelig. Ting kan godt lyde højere i en telefon end i virkeligheden.

Derpå begyndte hun at forklare mig, at der var blevet sendt en første opkrævning i december 2017. Det var for længe siden til at jeg kunne huske det, og med PostNord-røv-sagen i erindring, begyndte jeg at forklare om den igen. Og straks afbrød damen mig igen, og docerede mig, det var en rykker med to opkrævninger for to halvår. Okay. Det kunne jeg ikke huske. Men fordi hun var så skolemesteragtig overfor mig, kom jeg til at udbryde, sikkert med en ordentlig omgang foragt i tonen:

”Okay! Så er det nok bare mig, der er en idiot!”

”Ja, det kan jeg jo sådan set ikke vide noget om,” sagde damen. Hvilket sådan set er sandt nok.

Men jeg blev så pisse provokeret. Kællingen talte jo ned til mig. Og så reagerede jeg lige så primitivt som jeg overhovedet kunne.

Og blev virkelig træt af mig selv bagefter. Kunne jeg ikke bare have udvist LIDT overskud? Hvorfor skulle jeg hoppe på dén limpind? Nu har jeg muligvis ødelagt hendes dag.

Jeg hader, når sådan noget sker. Nu sidder vi dér, to sure damer i hver sin ende af landet. Jeg har haft en lortenat. Jeg er præmenstruel. Men hvorfor fanden kan jeg ikke bare gribe situationen an med stiff upperlip og et lidt morsommere comeback?

Det burde være så let at udvise overskud. At little goes a long way. Bare lige lidt smil i stemmen. MEN NOGEN GANGE ER DET ALTSÅ BARE IKKE NEMT! At ringe til en rykkeropkrævningsinstans er en bureaukratisk situation. Vi kender det. Vi har været der mange gange før. Det er altid træls.  Og der er så meget bureaukrati, at den onde tvilling bare sidder og venter på en lejlighed til at komme frem og bide nogen i røvballerne.

Men helt ærligt. Hvorfor skal det være så svært? Del gerne din historie om din onde tvilling herunder, hvis du kender det.

 

 

Share This