Her kommer de gode retningslinjer for et godt følgebrev, hvor man har mulighed for at hjælpe redaktøren og dermed sig sit eget manuskript, så bogen kan få en ærlig chance for at nå sit publikum:

Du behøver ikke at bruge punktere til at opbygge dit følgebrev, så det kommer i en rækkefølge. Punkterne er vejledende. Sæt det op i den rækkefølge, som er rigtig for dig og indføj oplysningerne på en måde, så følgebrevet flyder på en let og naturligt.

Retningslinjerne for det gode følgebrev:

  1. Titel, forfatter og genre. Dette er det grundlæggende punkt for vejledning, så manuskriptet kan finde sin rette redaktør på forlaget. Er det skønlitteratur eller faglitteratur? Er det digte, kortprosa, noveller eller roman?
  2. Bogens målgruppe. Hvem henvender bogen sig til? Er det børn, young adults, voksne? Prøv at sætte dig i din læsers sted og find gerne din ”ideelle læser.” Overvej hvilke udgivelser, der minder om din, så forlaget kan finde den redaktør, der passer specifikt til din bog.
  3. Bogens type. Er det en ungdomsroman, en punktroman, en samling kortprosatekster eller en sonetkrans, en krimi, adskilte noveller, sammenhængende noveller etc. . Vær specifik omkring bogens type
  4. Du kan evt. skrive, hvilke udgivelser, der minder om din bog. En af mine tidligere skrivelærere har udtalt, at forlagene gerne vil have ”mere af det samme.” Det betyder f.eks. at et forlag kan lægge udgivelser i kølvandet på det, der allerede er populært, og dermed ”ride på en bølge.” Der er også forlag, der specialiserer sig i en bestemt type bøger, f.eks. erotisk litteratur, politisk litteratur, nyere digte, oversatte klassikere etc.
  5. Et kort resume af handlingen. Lav en parafrasering, der ikke fylder mere end et par linjer, men hvor fu får det væsentligste med.
  6. Bogens vigtigste tema(er) . Er det en roman for unge, der handler om spiseforstyrrelser? Er det en lang roman om livet på søen i 1700-tallet? Er det en digtsamling, der tematiserer klimaspørgsmål? Find de væsentligste temaer og formuler det kortfattet.
  7. Tænker du på at bogen er del af en serie? Måske en serie ungdomsbøger, en romantrilogi eller lignende. Fortæl også evt. om du har ufærdige manuskripter liggende til fortsættelsen.
  8. Begrund dit valg af forlaget. Hvad kender du til det? Hvorfor vil du gerne udgive på netop dette forlag?
  9. Beskriv din tilgang til samarbejde. At du f.eks. gerne modtager forslag til redigering. På den måde viser du redaktøren at du er åben og samarbejdsvillig. De færreste bøger er perfekte fra starten, og hvis forfatteren er helt lukket omkring et samarbejde, vil det højst sandsynligt blive et nej fra forlaget. (Hvis du er helt uimodtagelig for samarbejde, er selvudgivelse måske den vej, du skal gå. Se i så fald denne e-bog)
  10. Tidligere udgivelser. Vedlæg eventuelt en publikationsliste, hvis du har flere udgivelser bag dig, men ikke et fuldt CV med alle detaljer om dit arbejdsliv.
  11. Tydelige kontaktoplysninger – evt. henvisning til hjemmeside eller facebokside.
  12. Oplysninger om dig eventuel markedsføring: Gør du opmærksom på dig selv og dit forfatterskab, f.eks. via de sociale medier eller hjemmeside? Det er vigtigt, fordi det kan give forlaget et billede af, at du er en forfatter, der gør en aktiv indsats for markedsføringen og på den måde blive et ekstra aktiv for forlaget.
  13. Gør det kort og informativt – lad ikke følgebrevet fylde mere end en side
  14. Husk at sætte sidetal på dit manuskript. Lav også gerne et sidehoved eller med manuskriptets titel samt dit navn
Share This