Hvad er impostersyndromet?

Impostersyndromet er en følelse, som mange forfattere og kunstnere ikke altid kan sætte ord på, men som mange kender.

”Impostersyndromet” dækker over dét, at man føler, at man ”bedrager” folk med det, man har lavet – tekster, bøger, musik, skuespil, forskning osv.

Det er ikke sikkert, at du har oplevet impostersyndromet i fuldt flor, men når du har læst dette indlæg, så ved du, hvad det er, og du vil bedre kunne genkende den, hvis den opstår hos dig – og kan du gøre noget ved det!

Hvordan føles impostersyndromet?

Du kender sikkert det her:

At stille høje krav til dig selv og det, du skriver. Meget høje krav, der nogen gange bliver til perfektionisme.

Vi vil gerne være de bedste – det kan være svært i en branche med stor konkurrence – og derfor har vi en tendens til at skrue højere og højere op for kravene til os selv.

Men de færreste kan leve op til deres egen perfektionisme. Det kan blive en ond cirkel, hvor vi både er alt for opmærksomme på vores egne fejl.

Det får os til at tvivle på vores evner.

Den tvivl kan vi projicere ud på vores omgivelser:

Enten ved at gå rundt i vores stille sind og tro, at andre ikke kan se, at vi ikke er gode nok til det, vi gør. Men at de snart vil gennemskue det.

At vi vil blive afsløret som de bedragere, vi er.

Derfor kan vi nedtone og undskylde for vores succeser.

Det kan føre til tvivl, usikkerhed og måske endda angst. Og det kan blive så pinefuldt, at vi holder helt op med at skrive.

Hvordan reagerer MAN på impostersyndromet?

Hvis vi endnu ikke har udgivet noget, kan vores høje krav gøre, at vi lader vores tekster blive i skuffen, indtil vi selv mener at de er så super geniale, at ingen har en finger at sætte på dem.

Og så får de ikke en chance, ikke engang hos en ven eller betalæser, der hellere end gerne vil give positiv respons.

Hvis vi har udgivet noget, og har fået god respons på det, kan vi nedtone den ros, vi får.

Vi nedtoner den med undskyldninger som ”Det var alligevel rent held, at den blev udgivet”, eller ”Udgiveren forbarmede sig over mig – det var en barmhjertighedshandling at udgive min bog”, eller ”Næste gang vi alle kunne se, at jeg ikke har noget at have det i.”

Impostersyndromet er en automatiseret form for selvkritik, som man projicerer over i andre mennesker. Mange forfattere og kunstnere oplever dette, fordi det at skrive eller skabe kunst naturligt kræver en stor selvrefleksion.

Man kan næsten sætte en formel på det: Høje krav + stor selvrefleksion = impostersyndrom.

Hvem har impostersyndromet?

Det har jeg!

Selv med flere udgivelser bag mig og stor erfaring, skal jeg hele tiden tage mig selv i ikke at undskylde mig.

Jeg arbejder med det, hver gang jeg f.eks. skal ud og læse op. Jeg prøver at give mig lov til at være glad for at folk kan lide det, jeg laver. Det er ikke altid lige nemt, men jeg ved, det er nødvendigt.

Jeg kender mange andre forfattere og kunstnere, der har det sådan.

Det er pinefuldt at slås med, og det er vigtigt at vi kan sætte ord på det.

I det hele taget bliver der talt alt for lidt om det. Det skal der laves om på!

Lad os lige tage ”symptomerne” igen

Impostersyndromet kan vise sig som: 

  • Et utroligt højt krav om perfektion i din skriveproces og dine produkter – den altopslugende følelse af, at det aldrig bliver godt nok.
  • Følelsen af at folk ”forbarmer” sig over dig, hvis de viser interesse for dine tekster, inviterer dig til oplæsninger eller udgiver dine ting.
  • Følelsen af at vente på, at andre mennesker opdager, at du har ”bedraget dem.”
  • Følelsen af, at andre mennesker som i ”Kejserens nye klæder” vil pege dine ting ud og konstatere, at de er talentløse.

Hvad kan man gøre, hvis man er blevet ramt af impostersyndromet?

  1. Identificér problemet. Det gamle ordsprog om at kalde trolden ved sit rette navn, så han mister sin kraft, er godt at huske!
  2. Når du kan identificere en følelse og gøre den konkret, kan du lægge en strategi for at vende den til noget positivt.
  3. Når du har identificeret problemet, så brug et øjeblik på at mærke, om du har været kærlig nok ved dig selv i dit arbejde.
  4. Overvej, hvordan du taler til dig selv om dit arbejde. Ville du tale sådan til din bedste ven?
  5. Brug en ven eller sparringspartner. Vær ærlig om din følelse af impostersyndrom. Alene det at sige det højt, kan være præcis det, der skal til for at komme over det.
  6. Hvis det er et vedvarende problem, kan du tage et par timer hos en skrivecoach.Det er penge, der er givet godt ud, fordi det kan spare dig for et højt forbrug af mental energi, der er bedre brugt på din kreativitet.

Impostersyndromet er en “naturlig fjende” af kreativitet

Det er utrolig vigtigt, at vi kan genkende de naturlige fjender af kreativiteten. De naturlige fjender udfordringer som kreative mennesker ofte støder ind i, f.eks. tvivl, skriveblokeringer – og impostersyndromet.

Når vi kender dem, kan vi hjælpe os selv. Vi kan hjælpe venner og kolleger.

Og så kan vi skabe et støttende og opmuntrende miljø for vores skrivepraksis og kreativitet i det hele taget.

Vil du vide mere? Download e-bogen “Den brændende snemand” – en guide til forfattere og forfatterspirer, der gerne vil skrive mere, skrive bedre, og samtidig passe på sig selv og den kreative proces!

Nyhedsbrev og noveller?

Hit me!

Ingen spam, kun relevant info om udgivelser, oplæsninger, undervisning osv. 

Tjek - du er hermed tilmeldt

Share This