De fleste af os har en Kritiker, der som en djævel sidder på vores ene skulder og hvisker os i øret, at vi ikke er gode nok. At det vi laver ikke er godt nok. At det aldrig bliver det. At vi er uduelige kryb, der burde krybe langs husmurene. Kender du det?

 

Hvor kommer stemmen fra?

 

Måske er det en stemme fra en forælder, fra skolen, en du så op til engang. Måske har den lånt stemme fra en kritiker i et dagblad, der er særligt perfid. Den indre Kritiker kan være så stærk, at dens stemme afholder os fra at gå ud i verden med vores kunst.

 

Det er vigtigt at vide at vores indre Kritiker ofte er stærkere end dem i virkeligheden. Vi er ofte vores egne hårdeste dommere.

 

grin af den din indre kritiker

 

Den indre Kritiker er i familie med angst. Den indre Kritiker kan nærmest råbe ind i en megafon til sindet, så den bliver forstørret og ser ti gange være ud end den er.

 

1. Kom i kontakt  indre kritikerved at skrive om den. Lav en satire over den. Gør den til en figur i en historie. Gør den fjollet, skør, djævleagtig. Stil den direkte spørgsmål på papiret. Giv den et navn – så er den meget lettere at have med at gøre.

 

2. Tegn den! Den behøver ikke være pæn – en tændstikmand er nok. Gør den så dum og grim, at den er til at grine af.

 

3. Prøv den af i den virkelige verden! Tal om den med en ven, din kæreste, ægtefælle eller en ven eller kollega, der kan give dig konstruktiv respons. Det kan hjælpe dig med at se tingene i de rette proportioner.

 

Når trolden er ude af æsken, er den meget nemmere at give nogen tørre tæsk!

 

giv den ydre kritiker en glidende tackling

 

Så har vi den ydre Kritiker – din læser, dit publikum, din lærer, anmelderne.

 

Det vigtigt at skelne brugbar kritik fra det modsatte. Når vi har arbejdet med vores kreative proces en tid, lærer vi os selv og processen bedre at kende.

 

Vi bliver bedre til at stole på vores mavefornemmelse, og den kan vi bruge til at mærke efter om kritikken er konstruktiv eller ukonstruktiv. En dårlig kritik eller anmeldelse kan gøre utrolig ondt!

 

Men når vi er kommet os over det første chok, kan vi begynde at dissekere kritikken, og lave en flowchart (i hovedet eller på et stykke papir):

 

1. Kan jeg bruge det til noget? Hvis nej, fuck det og lad os så komme videre!

 

2. Hvis ja, så gå til: Hvad kan jeg bruge det til:

 

– Er det noget jeg kan arbejde videre med på egen hånd?

 

– Er det noget, jeg har brug for hjælp til hos en mentor, skrivecoach etc.?

 

– Er det noget, jeg kan tage et kursus i?

 

 

 

Perfide anmeldere

 

Det er ikke uset i kunsthistorien, at en kunstner har fået hug, bare fordi kritikeren havde en dårlig dag eller et personligt horn i siden på kunstneren. Urimelig kritik har en skingerhed i tonefaldet, som kan være tvetydig, upræcis, bitter, sur og tromlende.

 

I så fald har det ikke noget med dig at gøre! Hvis du oplever det fænomen, så ryst det af dig, børst dine ærmer og lov højtideligt dig selv at du ikke vil lade det gå ud over din fremtidige, kunstneriske virksomhed. Det fortjener han ikke. Inviter i stedet vennerne på champagne og sæt kritikerens billede på en dartskive.

 

 

 

Læs mere

 

Du kan læse meget mere om det at styrke dig selv som forfatter, og få mere kunstnerisk selvtillid med kreative teknikker i e-bogen ”Den brændende snemand.” Du kan downloade den gratis lige her: 

 

>> DOWNLOAD << 

 

Det koster kun din emailadresse, og den bliver aldrig leveret videre til tredjepart!

 

Nyhedsbrev og noveller?

Hit me!

Ingen spam, kun relevant info om udgivelser, oplæsninger, undervisning osv. 

Tjek - du er hermed tilmeldt

Share This