Hvad er en betalæser?

 

Du har skrevet en bog. Du vil gerne udgive den. Måske overvejer du at sende den til et forlag. Eller måske overvejer du at udgive den selv.

Ligemeget hvad du gør, så sørg for alt i verden for at sende din bog forbi en betalæser – gerne flere!

En betalæser er den første, der læser dit manuskript, efter at du har skrevet det. Det er derfor betalæseren også kaldes ”førstelæseren”.

 

Manuskriptblind

 

Når du har siddet længe og skrevet på dit manuskript – måske har du gennemskrevet det flere gange, og måske er dit arbejdsværelse klistret til med post-its, tidslinjer, noter og plotskemaer – så er der en stor sandsynlighed for, at du har skrevet dig så dybt ind i dit materiale, at du er blevet ”manuskriptblind” overfor visse ting.

Ligesom når man har kørt på motorvejen, drejer op af afkørslen og ud på landevejen med max 80 km i timen, kører du stadig 120. Manuskriptblindhed er lidt ligesom fartblindhed. Dine historier, dine personer, dine fortællinger har stadig sømmet i bund inde i dit hoved.

Det kan være grammatiske fejl. Sætninger, der kører af sporet. Personer, der handler anderledes end deres personlighed lægger op til. Det kræver overblik. Det kan betalæseren hjælpe dig med at få, fordi han kommer med det blik på din tekst udefra, som gør at du kan redigere ud fra de anvisniger, du får gennem læsningen.

 

Hvordan kan betalæseren hjælpe dig?

 

En betalæser er først og fremmest et realitycheck. En betalæser er en betroet læser, som du stoler på. Du ved, at han ikke vil kritisere dig sønder og sammen, men give dig konstruktiv kritik. Betalæseren fanger de værste fejl, ser om historien holder vand og giver dig gode råd og vejledning til at arbejde videre med manuskriptet, inden du sender det til forlag.

(NB: Hvis du vil udgive din bog selv, vil jeg, ud over en betalæser, i den grad også anbefale en korrekturlæsning! Download min vejledning til kommende selvudgivere HER )

Smag er smag

 

Enhver respons er subjektiv og hænger sammen med læserens smag og præferencer. Betalæserens ”kæpheste” afspejler sig selvfølgelig i læsningen.

Mine kæpheste som betalæser er kriterier som overensstemmelse, påstande, billeddannelse hos læseren, miljøbeskrivelser og momentum. I min kritik leger jeg også Djævelens advokat – jeg stiller en masse hv-spørgsmål. Og ”dumme” spørgsmål. Jeg forsøger at anbringe mig selv i en ubekendt læsers hoved. Det synes jeg er en af betalæserens vigtigste opgaver.

Men det kan være, at du ikke ved, hvad din betalæsers kæpheste er for nogen – så sørg for at få en god samtale med din betalæser inden du betror ham eller hende dit manuskript. Du skal have en betalæser, ikke en smagsdommer!

 

Hvem er din betalæser?

 

Du skal vælge din betalæser ud fra din genre. Hvis du skriver fantasy, så sørg for at din betalæser kender til genren. Hvis du skriver YA, så sørg for at din betalæser er godt belæst indenfor dét segment. Det samme med digte, socialrealisme, faglitteratur osv.

Din betalæser kan godt være forfatter selv, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at han eller hun er en meget dygtig læser, som kan pinpointe netop det, der gør at du kan komme videre med din historie.

 

Er én betalæser nok?

 

Når jeg har skrevet en bog færdig, bruger jeg gerne flere betalæsere. En, der repræsenterer min ideelle læser. Det behøver ikke at være en forfatter, men gerne en som ”minder om” dem, jeg gerne vil have til at læse min bog. Jeg bruger også en betalæser, der selv skriver og kender til skriveprocesser. Og endelig, Djævelens Advokat. En, der stiller mig spørgsmål om de svageste punkter i teksten.

Som regel er betalæserne ikke enige i deres kritik. Det kan være meget praktisk, fordi du på den måde får flere stikprøver, der kan give dig gode overvejelser til videre redigering.

 

Koster det noget at få betalæst?

 

Det er der ikke noget entydigt svar på. Der er mange forfattere, som bytter manuskripter og betalæser hinanden. Der findes en facebookgruppe, ”Betalæsere”, hvor man kan søge om betalæsere, som skriver selv, men måske ikke er professionelle. Her kan man måske prøve sit manuskript af, få en god respons og senere gå videre til at købe en betalæsning hos en professionel. Undersøg hvem, der skriver indenfor netop din genre og spørg dig frem. Mange forfattere er mere end villige til at betalæse – mod betaling, naturligvis. Og send gerne et færdigt eksemplar til betalæseren som tak!

Det kan være hårdt at få ærlig respons på sine tekster. Men man bliver kun dygtigere af det. Når du først har prøvet det et par gange, bliver du meget mere cool, når du modtager kritikken.

 

Her er din tjekliste til betalæsning:

Stil din betalæser spørgsmål om:

Sproget:

  • Bærer sproget historien oppe?
  • Er der graverende fejl?
  • Er der gentagne fejl?
  • Er der sætninger, som ikke hænger sammen?
  • Er der for mange af en bestemt slags sætningskonstruktioner?
  • Er derfor mange tillægsord?
  • Er der for meget fyld?

Historien:

  • Kommer historien godt afsted?
  • Bliver man som læser fanget fra starten?
  • Bliver man som læser fastholdt i historien?

Overensstemmelse:

  • Er der plothuller?
  • Er historien logisk og sammenhængende indenfor dens eget univers?
  • Er der anakronismer? (en tidsmæssig uoverensstemmelse af elementer inden for en given sammenhæng)

Personerne:

  • Er personerne troværdige?
  • Er karakterernes personlighed i overensstemmelse med deres handlinger?
  • Er deres interaktion troværdig?

Tekniske greb:

  • Er der for meget show eller tell?
  • Hvis det er en prosatekst, er der så et troværdigt narrativ?
  • Fungerer dialogen? Skal der være mere eller mindre dialog?

Helt ærligt:

  • Har man lyst til at læse videre efter side tre?
  • Find selv på mere, som er relevant for netop din tekst.

Nyhedsbrev og noveller?

Hit me!

Ingen spam, kun relevant info om udgivelser, oplæsninger, undervisning osv. 

Tjek - du er hermed tilmeldt

Share This