Ved du at de fleste manuskripter bliver afvist på grund af følgebrevet?

Det gør de på grund af ”Gå-væk-redaktør”-effekten:

Lad mig give dig noget insider-viden, som mange forfattere ikke har, ganske enkelt fordi der ikke er nogen, der har gjort dem den tjeneste at fortælle det, højt og tydeligt.

Den får du NU:

Jeg har arbejdet som skønlitterær redaktør på et forlag, og jeg har gennemgået følgebreve til over 100 manuskripter.

De FLESTE følgebreve, jeg har læst, har været:

  • Forvirrende
  • Rodede
  • Uforståelige
  • Tvetydige
  • Tvivlende
  • Krævende
  • Fyldt med unødvendige oplysninger

    Det er den slags følgebreve, som jeg kalder “Gå-væk-redaktør!”

Hvis jeg som redaktør føler at min tid bliver spildt, bliver manuskriptet arkiveret lodret.

Det er ikke fordi jeg er usædvanligt hård. Mine redaktørkolleger gør det samme.

Og det er synd. Der kan være mange gode manuskripter, der ikke får en chance.

Lad os kigge på et sceneri fra redaktørens kontor:

En stor bunke af manuskripter ligger på redaktørens bord.

De ligger pænt og nydeligt i en stor stak, klar til gennemgang.

Men et stærkt vindstød fejer gennem kontoret.

Den store bunke af manuskripter bliver hvirvlet rundt i lokalet.

Redaktøren står nu med et problem.

Han kan ikke finde ud af, hvilke manuskripter, der hører sammen.

Vindstødet er ikke nogens skyld –

Men følgebrevet er lige præcis dét, der kan hjælpe redaktøren til at få overblikket!

Hvordan kan du hjælpe redaktøren ud af det uhyggelige scenarie?

Du har sikket allerede gættet det! Der skal selvfølgelig være sidetal på manuskriptet!

Men er sidetal nok i sig selv?

Hvis der er 50 manuskripter, som redaktøren skal holde styr på –

hvad stiller han så op med 50 manuskripter med 100 sider i hver?

Det er logik for perlehøns, tænker du – der skal da være et sidehoved med navn og titel på!

Er det ikke en selvfølge?

Nej, det er det faktisk ikke – overraskende nok.

Og hvad med følgebrevet? Er der navn og titel på det?

Nej, det er der ofte heller ikke.

Det er bare en af de mange måder, man kan komme skævt ind på redaktøren på.

Ting, der irriterer redaktøren, besværer hans arbejde, så manuskriptet havner i makulatoren.

Og der er desværre flere måder at irritere redaktøren på, som man ikke tænker over, hvis man ikke ved det.

Følg med i næste blogindlæg og de klare og tydelige retningslinjer for et følgebrev!

 
Share This