Har du nogensinde overvejet, at det du skriver kan være lige præcis dét, et andet menneske har brug for at høre, lige på det tidspunkt vedkommende læser det? Lige præcis da er det som om I har en forbindelse, som overskrider tid og rum. I mødes ganske enkelt i teksten.

Når vi arbejder med flow, skriver vi på materiale fra underbevidstheden. Fra det, som vi alle har til fælles. Det kan være én linje. Én sætning, der er placeret på en måde, så den bliver levende og flyver fra rækken af bogstaver og ind i et menneskes sind og ændrer et koncept, en idé, en beslutning.

Den kraft kan teksten have. Og det ser jeg som en af de største gaver for en forfatter. Din tekst kan ændre et menneskes liv. Fordi man gennem teksten opdager, at man ikke er alene. Din tekst kan gøre en forskel for den måde, man handler i verden på. Din tekst kan åbne andre menneskers øjne for, at de kan gør en forskel.

Men det kræver ofte, at vi er tro mod os selv. Tro mod den kreative proces. Tro mod den vision, som vi har set for vores indre øje.

Vi giver den en form, for at den kan komme ud i verden. Skønlitterær eller faglitterær. Som digt, prosa, poetry slam, drama. Ord kan ændre på et meget dybt plan. Og det er blandt andet dét, jeg underviser i!

Ja tak – tilmeld mig Skriv med Flow nu!

Jeg vil gerne fortælle om en oplevelse, jeg har haft med en bog, der virkelig gjorde en betydelig forskel:

Da jeg var 15, læste jeg Iben Melbyes ”Moonie,” som handler om en ung mand, der bliver fanget ind i sekten Moonbevægelsen, om hansvenindes kamp for at hjælpe ham ud, og hans egen kamp for at komme ud af den hjernevask, som sekten har udsat ham for.

Da jeg var 21, stiftede jeg selv bekendtskab med en sekt. Ikke Moodbevægelsen, men en yogasekt, som arbejdede ud fra nogle andre metoder, men ikke desto mindre foregik der hjernevask. Og det gik hurtigt! Jeg fulgte dem i halvanden måned, og det var som om ens egne tanker og eget syn på verden blev overtaget af deres.

Men pludselig var det som om en form for immunforsvar brød igennem for mig. Jeg begyndte at blive opmærksom på deres sprogbrug. Den måde, de konstruerede sætninger på. Den måde, de alle talte på den samme måde. Og så faldt skællet fra mine øjne. Eg så klart og tydeligt, hvor sekterisk, det hele var, og hvor ulækker en følelse, det var at være syltet ind i deres retorik. Og så brød jeg med dem med det samme.

Jeg kan takke Iben Melbyes bog for at have plantet et sprogligt immunforsvar dybt nede i bunden af min bevidsthed. Så dybt virkende kan en bog være. Så langtrækkende konsekvenser kan den have. For tænk, hvis jeg ikke havde haft et grundlag for at genneskue deres retorik. Så ville jeg måske stadig være syltet ind i sekten den dag i dag, eller havde kæmpet en meget hårdere kamp for at komme ud.

Derfor arbejder jeg med flow. Derfor er det så vigtigt for mig at undervise i, hvordan forfattere og forfatterspirer – ved at være tro mod deres kunsteriske visioner – kan bringe tekster ind i verden, som virkeig kan have en afgørende betydning for andre mennesker. Det kan være din stemme, der gør den store forskel. Men det gør den kun, hvis den kommer du i verden.

Det er sidste gang, jeg har mulighed for at undervise i Skriv med Flow i den nuværende form, hvor du har mulighed for personlige vejledningstimer. Normalt tager jeg 1500 kr. for en vejledningstime, og med denne version af Skriv med Flow har du mulighed for at få 2 gange 1 times personlig vejledning, hvor jeg har læst din tekst og tilrettelagt en respons, der tager udgangspunkt i DIT behov.

Så tilmeld dig i dag, lige hér.

PS: En anden livsændrende oplevelse, jeg havde med en bog, var da jeg var 10 år og læste Bent Hallers ”Kaskelotternes sang.” Det fik mig til at interessere mig for miljøet. Jeg meldte mig ind i WWF’s Pandaklubben, som var miljøorganisationens børneklub. Siden meldte jeg mig ind i Greenpeace, og den dag i dag er jeg en ivrig miljøentusiast; jeg registrerer arter i Naturtjekappen, har lavet fredningstjek og naturpleje, og der er absolut ingen udsigt til, at det nogensinde stopper!

Nyhedsbrev og noveller?

Hit me!

Ingen spam, kun relevant info om udgivelser, oplæsninger, undervisning osv. 

Tjek - du er hermed tilmeldt

Share This